Traumatisk Fødsel

At føde et barn er for de fleste kvinder en stor og skelsættende oplevelse. Uanset om fødslen forløber som vi har forestillet os, eller ønsket os, så gør oplevelsen indtryk. Hvis fødslen har været en overvejende god oplevelse, så går man ind i det nye moderskab med en tilfredshed og ofte også stolthed over alt det, som ens krop formåede og alle de kræfter, som man ikke anede fandtes i én selv.

For nogle kvinder – og også for nogle mænd – bliver fødslen dog en meget ubehagelig og måske ligefrem traumatisk oplevelse, som trækker lange spor ind i barselperioden. For enkelte endda så langt, at tanken om at få et barn mere udskydes, eller måske helt afskrives.

En fødsel kan forløbe på mange måder. Den kan forløbe helt spontant af sig selv, eller der kan være behov for hjælp og medicinske indgreb i forskelligt omfang. Det er dog ikke fødslens fysiske forløb som har den eneste, eller største, betydning for om fødslen bliver en traumatisk oplevelse eller ej. Faktisk har jeg i årenes forløb talt med rigtigt mange kvinder, som har haft en naturlig og spontant forløbende fødsel uden fysiske komplikationer eller indgreb, men som trods dette har haft en decideret traumatisk fødselsoplevelse.

Disse kvinder fortæller om oplevelser af dyb ensomhed og afmagt og absolut udmattelse under fødslen og om stærk dødsangst. De taler også om følelsen af ikke at være ”gode nok”, at være mislykkede og at føle sig forladt og misforstået eller måske ligefrem kritiserede af dem som skulle hjælpe dem under fødslen. En del fortæller også om oplevelsen af, at de har været udsat for et overgreb af dem, som skulle hjælpe dem.

Efter fødslen har de ofte følelsen af at være mislykkede, udmattede og dybt rystede. Når man har det sådan, er det svært at have energi og overskud til at forholde sig til og glædes over det nyfødte barn. Og når man ikke kan det, kan man let komme til at føle sig endnu mere forkert og ulykkelig. Hvis kvinden derefter ikke får mulighed for at tale med nogen om fødslen og får mulighed for lidt ro og restitution, er det svært at få oplevelsen af fødslen til at falde til ro i sindet. I stedet kan hun opleve at have mareridtsdrømme om fødslen og opleve at tårerne pibler frem, hver gang hun tænker på fødslen.

Hvorfor bliver fødslen en traumatisk oplevelse?

Der er mange forskellige årsager til, at en fødsel kan blive til en traumatisk oplevelse. Man ved fra forskningen, at nogle typer af hændelser under en fødsel ofte vil føles traumatisk. Det er ofte situationer, hvor der sker noget voldsomt under fødslen og hvor jordemødre og læger handler meget hurtigt for at beskytte moderens og barnets liv. I disse situationer bliver kommunikationen til den fødende kvinde og hendes partner ofte meget kortfattet og dækker ikke nødvendigvis det, som parret har brug for, for at kunne følge med og forstå, hvad der sker. Ligeledes begrænses den følelsesmæssige omsorg også let, fordi personalet er optaget af sikre den fysiske overlevelse og sundhed for mor og barn.

Fødslen kan også blive overvældende og traumatisk, hvis vi ikke forstår hvad der sker undervejs, og hvis vi ikke ved hvad vi selv kan gøre. Mange steder er den obligatoriske fødselsforberedelse skåret ned til et minimum, og foregår i så stort et forum, at det er svært for de fleste at stille spørgsmål eller afsløre usikkerhed eller angst. Det betyder at mange møder fysisk og mentalt uforberedte til fødslen. Det øger risikoen for at få oplevelser af angst og afmagt under fødslen.

Når veerne sætter ind og smerten måske bliver overvældende, har vi brug for, at omgivelserne føles støttende og rummende. Vi har brug for at nogen kan hjælpe os og guide os igennem denne ukendte og meget anderledes oplevelse. Uden dette, kan fødslen opleves meget overvældende. Hvis vi tidligere i vores liv har haft voldsomme oplevelser, hvor vi er blevet svigtet, forladt eller måske udsat for egentlige overgreb, så kan disse oplevelser – og ikke mindst de ubehagelige følelser derfra – dukke op underfødslen. Også selv om fødslen forløber normalt.

Hvordan reagerer man når fødslen bliver overvældende og skræmmende?

Man kunne forestille sig, at det ville være let at se det, når en kvinde oplever fødslen som skræmmende, overvældende og traumatisk. At hun ville skrige og græde voldsomt. Hvis det var sådan, ville de fleste kunne se, hvordan hun havde det. Men rigtigt mange mennesker – og også fødende kvinder – reagerer på overvældende oplevelser ved at trække sig helt ind i sig selv og lukke af udadtil. En fødende kvinde, der reagerer på denne måde, vil typisk gøre det jordemoderen eller lægen beder hende om. Hun vil samarbejde det bedste hun kan. Men indeni er hun rædselsslagen og føler sig magtesløs og forladt. Efter fødslen kan det ske, at jordemoderen og partneren roser hende og taler om den flotte fødsel, hvilket ofte bare forstærker oplevelsen af at være helt alene om den forfærdelige oplevelse.

Hvad kan man gøre – hvad hjælper?

Det er for de fleste fødende – og deres partner også – godt efter fødslen at få en samtale med jordemoderen og få gennemgået fødselsforløbet. Lige efter fødslen kan man godt tale en smule om forløbet, men en egentlig fødselsgennemgang må som regel vente til de mest basale ting omkring barnet er på plads. Ellers kan det være alt for svært at koncentrere sig om og rumme som ny mor.

Det er vigtigt at tale om fødslen med sin partner. Har I oplevet det samme? Hvad har du oplevet og hvad har din partner set, hørt og oplevet. Tal også med familie og nære venner og hvem du måtte have tillid til. Du kan også skrive din oplevelse ned.

Endelig kan det hjælpe at få gennemgået fødslen af en professionel, hvor der ikke blot tales om det rent fysiske, men i endnu højere grad om de følelser som oplevelserne har afsat og om, hvordan de gradvist kan løsnes, så du kommer dig over oplevelsen og bliver dig selv igen. For mange er det også vigtigt at tale om, hvordan man kan sikre, at en eventuel næste fødsel ikke bliver en gentagelse men i stedet til en god oplevelse.

For mere information eller tidsbestilling ring på 27 46 55 18

Læs også