Graviditetsgruppe

Graviditetsgruppen henvender sig til dig, som ønsker at gøre noget ekstra for at forberede dig mentalt og følelsesmæssigt til fødslen og dit nye liv som mor. Det kan være, at du tidligere har haft en depression eller kæmpet med angst eller stress. Eller måske er du særligt sensitiv og vil gerne gøre noget ekstra for at sikre at du kommer godt gennem denne vigtige periode af dit liv og får en god start med barnet.

I gruppen vil vi arbejde med temaer som:

  • Psykologiske forandringer under graviditeten og i barselstiden
  • Selv-støtte før, under og efter fødslen
  • Moderskab – den tidlige kontakt med barnet
  • Efterfødselsreaktioner – depression og angst
  • Almen fødselsforberedelse – i det omfang gruppen ønsker/ har behov for det.

Gruppen mødes 5 gange i graviditeten og rundes af med en afsluttende individuel samtale.

Arbejdsform: Samtale, oplæg, nærværstræning, refleksion og små konkrete opgaver.

Start: Grupperne startes løbende op. Ring for information om næste gruppe-start.

Pris: 2400kr.   Deltagerantal: 4-6 personer

Sted: Sundhedshuset i Risskov, Agerbæksvej 7b, 8240 Risskov

For-samtale: Deltagelse kræver individuel for-samtale. Er gruppeforløbet ikke det rette for dig, kan jeg i stedet tilbyde dig et individuelt tilrettelagt forløb.

Information og tilmelding: Tlf. 27 46 55 18 eller send en mail til info@marianneastrup.dk